Jeg har nu fundet hjem til mit hjerte
“Life Mastery har været med til at bane vejen til mit hjerte.
Jeg har givet slip på at leve andres udgave af mit liv – og handler nu blot ud fra mit eget hjerte og ønsker.
En kæmpe befrielse.
Jeg måtte rejse helt til Indien for at finde frem til Sussanne i København.
En kontakt fra min rejse i Indien tog mig med til en af Sussannes på det tidspunkt meditationssøndage – Silent Meetings. Allerede dér mærkede jeg den helt særlige energi, hun har. Siden hen er det blevet til et spirituelt forløb (Karma Divine), hendes 1. Coachuddannelse, Mindfulnessuddannelse samt Mind & Spirit Mentor uddannelse – og nu hendes Life Mastery Master forløb.
Da jeg stiftede bekendtskab med Sussanne første gang var mit liv ret kaotisk. Det var kun et par år siden jeg var blevet enke i kun en alder af 29 år. Gulvtæppet var blevet revet væk under mig, og hele mit liv var pludselig blevet taget op til revision.
Sussannes kærlige og ikke dømmende tilgang til udvikling af mennesker er helt unik.
Hun formår at skabe et rum og en tillid, der er helt udover det sædvanlige. Denne tilgang gør, at man føler sig set, hørt og elsket lige præcis som man er, og det har i mit tilfælde været med til ikke kun at heale de akutte og aktuelle sår, men også de 30 år gamle mønstre og ar på sjælen.
Mit møde med Sussanne har ændret mit liv fuldstændig. Af hjertet tak.”