Uddannelsen er bygget fantastisk op således, at der både er formidling af teori, øvelser, gruppe/individuelt arbejde og evaluering.
Man bliver introduceret og guidet til, hvordan man opbygger en mindfulness session og ydermere lærer man rigtig meget om sig selv – bliver selvbevidst og finder en indre ro og balance.
Jeg fik denne uddannelse betalt af min arbejdsgiver, da mit mål var at introducere mindfulness for børnene. Jeg ønskede at give børnene redskaber til selv at kunne finde deres indre ro, også selv om de var påvirket af ydre input fra f.eks kammerater, sociale medier, tankemylder etc.
På uddannelsen lærte jeg at guide børnene til vejrtrækningsøvelser – flytte fokus fra hoved ned i hjertet, øvelser med sanserne, redskaber til børnene kan tackle deres egne følelser og indre ro, samt få større kærlighed til sig selv og andre.
Jeg kan af hele mit hjerte anbefale denne skønne uddannelse til alle. Alt det bedste.