“Jeg fik lyst til at læse ’Spirituel inspiration’, efter at hørt om forfatterens intention om at stille 7 eksistentielle spørgsmål til repræsentanter for fem af de største trossamfund i Danmark. Samt et tilsvarende antal kendisser, som offentligt har vedkendt sig en vis spiritualitet. Et par af spørgsmålene lyder sådan; ’Hvem er, eller hvad er gud’? – ’Hvad sker der efter døden’? – ’Hvad er meningen med livet’? Blot et enkelt af disse spørgsmål ville være nok til at jeg hang på og ville lytte efter svaret. For man er vel en søgende sjæl? Hvem af os er egentlig ikke det, dybest set, når alt kommer til alt? Når livet og døden på godt og ondt presser sig på og forlanger forklaring, afklaring, mening og håb.
Sussanne Wexø er i hvert fald en sådan søgende sjæl og har været det længe.”