skip to Main Content

MY FAVORITE PLANNER BRUD
& VIGTIGE LIFE LESSONS

DET ER GODT NOK UTROLIGT!
I mit sidste blogindlæg skrev jeg om bruddet med forlaget, som jeg har udgivet MY FAVORITE PLANNER hos, og i dette blogindlæg vil jeg følge op på følelserne omkring bruddet, det at stå op for sig selv, træde ud over sin comfortzone, og alligevel føle sig både sårbar og stolt.
Ja´, det er godt nok utroligt, at jeg er endt i denne situation, og virkelig helt uacceptabelt fra forlagets side.
Omvendt, så er det SÅ fedt at mærke, hvordan jeg står fast i mig selv, – tillidsfyldt og med så meget selvkærlighed…

Der er nemlig flere måder at møde livets mere overraskende udfordringer på. Jeg vælger at se det lidt som livets spil, med masser af muligheder for at vokse i processen. Jeg er samtidig fyldt med spændende tanker om udvikling, den menneskelige psykologi, kæmp og flygt responsen og meget mere.

Jeg vil gerne starte med at takke alle jer, som har skrevet så utrolig mange søde hilsner til mig.
Jeg bliver hele tiden mødt med taknemmelighed over, at jeg deler, – og denne taknemmelighed sendes i den grad retur. :-)
Det betyder bare SÅ meget, at at man ikke er helt alene, og det er også en vigtig pointe i forhold til at blive ved med at kæmpe for retfærdighed.
Jeg har også erfaret, at der er flere der har brugt åbenhjerteligheden i videoen til at arbejde videre med sig selv.
Jeg har endda talt med flere forfattere, – også fra selv samme forlag, som ønsker at stå stærkere i forhold til de kontrakter, som de har indgået og endda søge nye alternativer.

Alt dette har inspireret mig til at fortsætte med at forklare mine følelser, og sætte ord på den proces, som jeg selv gennemgår.
For selvom jeg har den vildeste redskabskasse med de mest effektive Life Mastery teknikker, så hjælper det ingenting, hvis jeg ikke selv bruger dem. ´Og det gør jeg! Trust me!

I dette blogindlæg linker jeg nu til en ny video, hvor jeg fortæller videre og giver endnu flere konkrete råd til, hvad du kan gøre, hvis du også er blevet snydt, svigtet eller såret.
Jeg fortæller også om, hvordan du kan bruge dit netværk,  som en tryg base, og hvordan vi alligevel kan være bange for at blive udstødt af flokken.
Kæreste elskede ven, – det sker selvfølgelig ikke. Men læs alligevel videre…

HVAD KAN DU GØRE …
Den lynhurtige og alligevel grundige opsummering !

Så hvilke råd vil jeg give dig fra et hjerte, der står lige midt i healingsprocessen, som kæmper for retfærdighed og som ønsker at stå op for sig selv!

  • MÆRK EFTER …
    Er dine kampe (det at stå op for dig selv og retfærdighed) virkelig værd at kæmpe for, bruge energi på, og hvad er det egentlig, at du ønsker at få ud af kampen?
    Hvis det er, så prøv at finde styrken i dig selv, se det som din chance for at vælge selvkærligheden til ,- og ikke mindst troen på dig selv!
    Er det retfærdighed, som kommer fra et rent hjerte, – eller for hævn, som kommer fra et såret hjerte… det er ok, men prøv at sætte ord på, så du forstår dit udgangspunkt. Måske er det lidt af det hele.
    Mærk ind i dine årsager og forstå dit ophav.
    Jeg ønsker, at du skal mærke efter, for måske kæmper du, fordi andre ønsker det af dig.
    Kæmp kun hvis du mærker det som sandt i dit hjerte. Det kan sagtens opleves grænseoverskridende, og samtidig sandt i hjertet.
    Måske kæmper du, fordi det er et vigtigt tema for dig, som du skal lære igennem. `Og hvis du har oplevet denne eller lignende situationer før, så kan jeg love dig, at du vil støde på de samme temaer igen og igen indtil du lærer af dine erfaringer…
  • FÅ HJÆLP, STØTTE & OPBAKNING …
    Du er aldrig alene. Tal om det, som du har på hjerte og find støtte i venner og bekendte, som kender til både dig og dine udfordringer.
    Måske finder du ud af, at der er andre, som har gennemgået præcis det samme som dig, som har uundværlige råd til dig.
    Du kan også søge hjælp og rådgivning hos professionelle. Coaches, terapeuter og juridiske rådgivere mm.
    Der er faktisk flere former for gratis hjælp derude, og under alle omstændigheder, så er den første form for rådgivning og hjælp ofte gratis.
  • DEL AF DIG SELV …
    Jeg nævnte tidligere, at vi som flokdyr kan være bange for at stå alene eller blive udstødt fra flokken.
    Hvis du deler af dig selv, vil du få mulighed for at få sparring, opbakning, men endda også mulighed for at se din udfordring fra forskellige vinkler.
    Pas på psykopater og sociopater. Ja, jeg er ked af at måtte advare, men der findes nemlig mennesker med personlighedsforstyrrelser, som kan få dig til at miste troen på dig selv, fordi de forstår at manipulere med sandheden.
    Disse er kendetegnet ved at have et stort behov for kontrol og et enormt fokus på deres egen persons vinding. De er som regel ude af stand til at sætte sig ind i andre menneskers følelser, og de forstår at kunne manipulere med dig. – Ofte i en sådan grad, at du tror, at det er dig, som den er gal med.
    Hvis du deler dine erfaringer kan andre hjælpe dig med at bygge troen på dig selv op igen.
  • FORSTÅELSE, HEALING og COPING …
    Når vi arbejder med at stå op for os selv, søge retfærdighed og heale et svigt, så er der en tid, hvor du muligvis kæmper – men der er også en tid, hvor du bliver nødt til at slippe, frisætte, heale og komme videre. Du må cope med situationen for at sætte den fri.

    En af de mest utrolige redskaber til coping, forståelse, healing og transformation er The Mirror Process.
    Det er en helt igennem vidunderlig process som hjælper dig til forståelse af dine livslektier – et skridt (spejl) ad gangen.
    Jeg trækker nogle tråde til dette arbejde i videoen, og hvis du har lyst til at læse mere om denne proces, så klik ind her.
    Du kan også læse mere om selve uddannelsen. Men helt ærligt.
    Dette er ikke et reklame indslag for The Mirror Process, blot lige en mulighed for at forstå arbejdet med dig selv lidt dybere.

    Jeg har nu lavet en kort opsummering af genveje til at stå op for dig selv, og jeg vil blot anbefale dig, at se med i videoen, for der kommer der endnu flere nuancer med.
    Ps. Tak til min vidunderlige sparringspartner fra videoen, som hedder Mariaestella.
    Mariaestella er så utrolig vis på både business og spiritualitet i en smuk forening, og jeg kan kun anbefale dig at føle med i alt det skønne som hun laver…
    Vi kommer også til at fortsætte disse videoer, og også med mange flere spændende temaer, – og LIFE LESSONS :-)

 

Kærligst & Namasté

 Sussanne

 

Ps. Følg endelig med på My Favorite Planner siden – lige her på min hjemmeside. Her poster jeg løbende nyt. :-)
Jeg er jo ved at lave en fantastisk efterfølger, – en endnu mere vidunderlig reflektionsbog , med endnu mere personlighed og naturligvis under mit eget forlag LIFE MASTERY BOOKS.

LIFE LESSONS
STÅ OP FOR DIG SELV – MED KÆRLIGHED

This Post Has One Comment
  1. Kære Sussanne.
    Du rammer lige ind i hjertet ( mit i hvert fald ) det er en fornøjelse at læse dine oprigtige blog indlæg, du har en fin forståelse for rigtig mange aspekter i livet og lige præcis i dette indlæg, så rammer du mig, på en god og kærlig måde.
    Jeg kan kun glæde mig mere og mere til at gennemgå alle processerne i min egen udvikling, spirituelt, menneskeligt og fagligt.
    Jeg har kun oplevet få der er i stand til at sætte ord på og gøre op med på denne måde, det er styrke og det er lige præcis det jeg oplever på min egen vej.
    Jeg er vild med at du skriver om at slippe, sætte fri og cope, for det er så rigtig ❤💫 tilfældigt at du skriver lige præcis dette nu, eller ikke tilfældigt? Livet møder os hvor vi er, ikke altid som vi håber, men vi kan altid lære og vi kan altid udvikle os.
    Jeg glæder mig så meget til november 🙏💫 tak for din ærlighed og åbenhed, tak fordi du sætter ord på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top