skip to Main Content

KVINDERNES INTERNATIONALE KAMP DAG

Hvorfor vi ikke bør kæmpe, men hellere løfte i fællesskab …

Kæreste du`

imagesVar du med til at fejre Kvindernes Internationale Kampdag forleden?
Jeg fejrede `Den Internationale Kvindedag i stedet for, og det giver bare så meget mere mening for mig.

Jeg er nemlig træt af kampe, og virkelig træt af udtrykket, – og den energi der ligger i at skulle kæmpe.

Jeg vil meget hellere løfte i fællesskab med mænd, kvinder, børn, unge og ældre.
Lad os skabe fred og lighed ved at vælge fredlige og ligelige tanker og løsninger, – og det er vi kvinder faktisk rigtig gode til.

Nu skriver jeg meget generelt, men jeg vil bede dig om at forstå min hensigt, – for den er vigtig og ikke spor generel.

 

Den vigtige balance mellem den maskuline & feminine energi – Yin & Yang!

Mænd og kvinder rummer alle både den maskuline og den feminine energi, men de fleste kvinder har lettere adgang til den feminine og de fleste mænd til den maskuline.

Hvad handler energierne så om?

Den feminine energi, som oftest forbindes med Yin – energien, er den modtagende energi.
Det er en energi, der ligger i vores kvindelige følelsesregister med fokus på empati, fællesskab, blødhed, sensitivitet, følsomhed, indadvendthed osv.

Den maskuline energi Yang – energien er omvendt langt mere udadorienteret og præsterende.
Flere typiske maskuline karaktertræk kan forklares ud fra mandens øgede testosteronniveau, som er helt anderledes end kvindens mere følelsesmæssige intelligens.

Så hvis vi tillader os at nyde vores forskellige og naturligt indbyggede ressourser, hvorfor i alverden skal kvinder så kæmpe? Måske er det tid til at overveje alternativer?

Hvorfor ikke benytte de mere feminine styrker, – og finde løsninger der bygger på empati og fællesskab.
Løsninger der bygger på en indre reflektion, før en ydre præstation.

 

Hvordan du bruger din feminine energi!

Jeg tror, at vores verden har brug for de feminine styrker, hvor vi kan løfte i fællesskab med kærlighed, intuition og skaberkraft i fokus.

Jeg synes, at de tidligere femininster har kæmpet en vigtig kamp, som jeg er dybt taknemmelig over, men jeg oplever den bestemt ikke som naturlig.
Meget godt er sket, men også meget uhensigtsmæssigt, og sådan er det jo altid, hvor der handles :-)

Jeg mener ikke, at vi kvinder ikke skal handle, kæmpe eller præstere, men når vi gør det ud fra en feminin energi, så vil skaberkraften flyde fra hjertet istedet fra hovedet, som meget ofte er styret af frygt eller domme.

Vi skal åbne os, og opleve verden fra et kærligt perspektiv.
Vi skal ransage os selv før vi bruser frem, og opleve styrken i vores intuitive skaberkraft, som også er energetisk.

Vi skal løfte i fællesskab, men intentionen skal ikke komme udefra, men fra vores indre sandhed.
Her ved vi godt, hvad verden har brug for.
Vi ved godt HVER ENESTE GANG, at vi skader os selv eller moder jord, – og vi må tage stilling.

 

Den Internationale Globale Kvindedag

Den Internationale Kvindedag bør ikke længere blot være en kampdag, men en dag for indre refleksion og herfra fællesskab.
En dag hvor vi kan fejre de feminine energier i alt og alle.

Alt for længe har vi kollektivt og samfundsmæssigt lukket ned for de fineste nuancer i det feminine, fordi det simpelthen var for blødt og finfølende. Men hvad ville der ske, hvis vi alle turde være lidt mere fintfølende, sansende, blide og bløde?

Jeg tror meget hurtigt, at der ville blive fin balance mellem yin og yang, – og det har vi alle brug for.
Vi har brug for global healing og globale interesser der bakker op om det sansende element.

Så hvis du oplever, at du godt kunne tænke dig at lukke lidt mere op for dit feminine flow, eller skabe bedre balance i dig selv, så skal du være hjertelig velkommen til vores Globale og Internationale Sisterhood Circles.

Du kan læse om dem her på siderne, og vi vil glæde os til at skabe en mere balanceret verden med dig.

I øvrigt … Så er Sisterhoods og Womenhoods sååååå trendy :-)
Men det er ikke blot en modedille, det er en længsel.
Jeg kender så utrolig mange vidunderlige kvinder, som alle oplever, hvordan det virkelig kan gøre en forskel, når vi står sammen.

Hvis du læser med på bloggen her, så vil du kunne finde flere forskellige vinkler, og alt er så smukt og vigtigt at tage stilling til. En anden vigtig vigtig ting, som du lige nu kan tage stilling til er…

Hvordan bruger du din feminine urkraft, din feminine skaberkraft og intuition?
Hvis du kigger ind i Wisdom & Visions Club, så skal du vide, at vi lige nu bringer et særligt tema, som guider dig ind i din cyklus, – og med en dybere forståelse for, hvordan du udlever din feminine kraft. Hver eneste dag!

Jeg glæder mig til at høre fra dig …

Kærligst & Namasté

 Sussannefullsizeoutput_1fb2

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top