fbpx Skip to content

FREMTIDEN ER FEMININ!

Life Club interviewer Kirsten Stendevad,
Author, Speaker, Mentor, Leadership Trainer & Founder of Illumina International.

Kirsten Stendevad portraet

Fem spørgsmål omkring
Det Nye Feminine Paradigme

Life Club har stillet Kirsten Stendevad fem spændende spørgsmål omkring Det Nye Feminine Paradigme i forbindelse med vores tema om Livsmestring, feminint lederskab og den kvindelige urkraft.

Du kan finde temaet lige her

Nyd en stund med skøn og dejlig inspiration …

Hvordan forklarer du (kort) at vor fremtid er feminin?

Det 21. århundrede er væsenslig forskellig fra det 20. århundrede. Industrialderen handlede om produktion – det 21. om innovation. I det 20. århundrede skulle vi bruge det rationelle sind – i det 21. handler det om at bruge vores intuition og kreativitet. Desuden er der en række megatrends der peger i retning af at fremtiden er langt mere feminin end den har været, og det er den også nødt til at blive, for vi har så meget overvægt af yang i verden, at vi er ved at tippe i afgrunden. Civilisationens overlevelse afhænger af integrationen af yin.

Hvad indeholder ordet feminin for dig, og hvad tænker du ligger gemt/glemt i vores feminine urkraft?

Jeg er bla. på mission for at gøre folk bevidste om, at det feminine er en af de to grundessenser alt i verden består af, inkl både mænd og kvinder. Det er karakteriseret ved at være usynligt, for det handler mere om væren end om gøren. I det 20. århundrede havde vi fokus på at handle, men det er jo mere relevant at starte et andet sted: i den du ER, for den du er bestemmer det du GØR.
Så de 7 spilleregler i det 21- århundredes lederskab, jeg opstiller i min bog, `Fremtiden er feminn (som du kan få et gratis uddrag af på fremtidenerfeminin.dk), handler mere om VÆREN end om GØREN.
Vores feminine urkraft gemmer på den KNOWING – den VISDOM der er skrigende behov for allevegne: forbindelsen til moder jord, forbindelsen til kroppen, til hjertet, til ånden, til kosmos, til helheden.

Hvad kan vi kvinder gøre i det daglige for at styrke vores feminine (lederskab) og ansvar?

Helt konkret kan vi prioritere alene tid og et dagligt fokus på at tanke os selv op. Det gøres bedst ved at lave noget med din krop, fx yoga, dans, qi gong eller anden form for bevægelse, hvor du ikke presser dig selv, men nærer dig selv. Jeg vil også anbefale daglig LYTTEN – vi har selv de fleste svar, men har tendens til at handle mere end vi lytter. Du kan lytte ved at meditere, skrive dagbog, lave refleksions/visualiseringsøvelser, gå tur i naturen – find det der tænder dig, og gør det. Desuden er det helt afgørende for en kvinde at få en god relation og en fortrolighed og daglig kontakt med Det Hellige Skød, for her bor hendes urvisdom.

Har du en øvelse eller opskrift på kontakt med den feminine urkraft?

Du skal bruge både din feminine side, med hvilken du kan få adgang til din vision, og din maskuline side, med hvilken du handler på inspirationen til at udleve din vision. Tiden er ikke længere til enten-eller, nu skal vi tænke både-og. De fleste er svage på en af siderne, og skal træne den til at blive ligeså stærk som den anden. Så er det også vigtigt at vi er bevidste om forskellen mellem de negative og de positive feminine sider, og laver det indre arbejde der skal til for at slippe offerrollen og træde i karakter som “Gudinden” i stedet. Endelig er oplyst søsterskab helt afgørende – vi kommer ingen vegne uden at hjælpe hinanden.

Hvad er dit vigtigste budskab i forhold til at heale vores fælles verden igennem balancen mellem de feminine og maskuline energier?

Sidste gang, der var kvinderevolution, foregik den i kamp. Denne gang er den nødt til at foregå i kærlighed: kærlighed til os selv, til mændene i vores liv, til planeten, til helheden. Det yder lettere sagt end gjort, og det kræver bevidsthed og øvelse, men jeg tror det er den eneste vej til den enhed og forening mellem det maskuline og det feminine, som vi alle dybest set længes efter.

Med et vidunderligt Goddess knus 💋
Kirsten Stendevad

Af hjertet tak til Kirsten for hendes vidunderlige visdom

Vil du lære Kirsten bedre at kende?
Kirsten er Author, Speaker, Mentor, Leadership Trainer & Founder of Illumina International.

Netop nu er hun aktuel med bogen Fremtidenerfeminin.dk

Hvis du har lyst, er du altid velkommen til at skrive en kommentar til indlægget her via formularen nederst på siden her.
Tak for dig!

Kærligst & Namasté

 Sussanne

Kirsten Stendevad - Fremtiden er feminin bog

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top