Skip to content

Månedens tema

HOUNORING THE FEMININE
FEMININ VISDOM & URKRAFT

Vølven i dig…

Kæreste skønne du`

SOMMER, JUHUUUUU!
Hjertelig velkommen til vores smukke Juni TEMA

Kan du mærke det?
Sommeren lander blidt i både hjerte og sind.
Nu er det tid til at springe ud som den vis´kvinde, du er — at træde ind i din urkraft, blomstre fuldt ud og omfavne din feminine visdom, skaberkraft og selvkærlighed.

Hvis der er noget, der virkelig har fanget tidens puls de sidste år, så er det shamanismen — især den feminine dimension af den.
Jeg ELSKER det dybt og har dyrket denne vej i mere end 25 år.
Men jeg hylder også den mangfoldighed, som ligger i feltet, og derfor kalder jeg min egen undervisning Lightweaving — fordi shamanismens visdom og kraft kommer i mange smukke nuancer.

I dette tema inviterer jeg dig til at rejse hjem til din feminine essens, til vis´kvinden, vølven og shamanen, der alle kalder på dig.
Men hvad betyder det egentlig?

Det betyder, at du kan lære at leve med den dybe, naturlige urkraft, som bor i dig — og som blomstrer gennem alle livets faser.
For verden har brug for det, du bærer på, for din unikke styrke og dit lys.
Og du har brug for at sætte dig fri — fri fra selvkritik, tvivl og begrænsninger — og mærke din sande naturkraft vågne og leve.

Lad mig starte med at stille dig et spørgsmål, som vi kan tage med på rejsen:

Hvad længes DU efter at fremelske i dig selv? Er det indre anerkendelse? Styrke? Troen på dig selv? Mod? Eller noget helt andet?

Tag et øjeblik nu og mærk efter — spørg dit hjerte direkte i dette øjeblik.
Vend først tilbage til teksten, når du har modtaget en følelse, en tanke eller måske bare en stille fornemmelse.

Hvad længes DU efter at give plads til og lade vokse i dig?
Fandt du svaret? Hvis ikke, så rolig — det vil dukke frem, når vi bevæger os videre i temaet og i månedens video.

Velkommen til en sommer fuld af kraft, visdom og opblomstring.

Shamanisme – i et moderne liv

Lad os lige starte med at sætte lidt spot på, hvad Shamanisme egentlig går ud på, for det er jo på sin vis en åndelig praksis, som kan spores mindst 40.000 år tilbage i tiden – fra Nord til Syd og med spirituelle retninger og ritualer fra hele verden.

Fælles for de shamanistiske kulturer er, at man arbeder med Medicinhjulet og de fire retninger, elementerne og anerkender Moder Jord som det feminine aspekt og Universet som det maskuline aspekt.

En Shaman rejser mellem verdenerne, og i et moderne liv betyder det, at vi også gennem meditation kan rejse og besøge eksempelvis Kraftdyr fra Underverdenen med også højere energier og hjælpere fra Oververdenen. Vi kan møde dybder og højder i os selv og favne det hele gennem ritualer og bevidsthed om vores iboende naturkraft.

Jeg har selv arbejdet med de naturlige Shamanistiske energier, med største respekt og beundring over den kraft, som jeg beriges af, når jeg forbinder mig med mine mere energetiske hjælpere…

 

Vølve; Lightweaving & Feminin Kraft

Jeg startede, som nævnt, min egen rejse med Shamanisme for over 25 år siden, som helt ung, og den har fulgt med mig i min daglige praksis lige siden.
Nu glædes jeg over, at Shamanisme og lignende smukke rituelle handlinger, på sin vis, kalder på så mange kvinder, for at forbinde sig med den særlige energi.

Jeg kalder selv mit arbejde for Lightweaving og arbejder kun med de lyse energier. Samtidig kan jeg mærke, at jeg har brug for at dele det smukke budsskab om Viskvinden i os alle.

Og her i Norden var denne Viskvinde kendt som Vølven.
Vølven var seeren eller stavbæreren i hele Skandinavien, og kendt for sin heksekunst, visdom om urter, kraft og ritualer.
En Vølve var mystisk, og oftest en ældre oldkvinde, men som i nyere tid trækker tråde til det mystiske og forførende feminine…

DET ER NÆRMEST BLEVET EN TREND AT KALDE SIG VØLVE I DENNE TID, OG JEG MÆRKER DET SOM EN LÆNGSEL EFTER AT ANERKENDE SIN FEMININE URKRAFT

 

Som jeg ofte omtrykker her, så er det ikke min rolle at dømme, men at oplyse om de spændende temaer, muligheder og redskaber til en ny form for livsmestring og vækkelse.
Så lad os nu nyde at kalde os selv hjem i det feminine, med både selvkærlighed, styrke og anerkendelse af den længsel, som vi har efter at anerkende alle sider af det feminine; ungpigen, ungkvinden, den modne kvinde og den vise…

Så start med den lille øvelse og videoen, og nyd da at dykke ind i både Shamanisme og Vølve-enerier… for jeg vil glæde mig til at dele månedens inspirerende bonus med dig.
Men indtil da, så lad os inspirere af hinanden i vores fbgruppe, og start nu endelig med temaets video, øvelse og guidede meditationer.

Glæd dig til …  

I denne måned kan du glæde dig til at nyde:

  • Månedens Introduktionsvideo med inspiration til at møde dig selv i de fire retningers visdom.
  • Månedens øvelse i feminin selvkærlighed og livskraft; Honourning the Feminine.
  • Månedens guidede meditationer:
  • Den første er en guidening ind i din feminine CYKLUS & URKRAFT
  • Den næste er et smukt møde med et healende og lykkebringende LYSVÆSEN
  • Den tredje er en rejse ind i din personlige KRYSTALGROTTE
  • Den sidste er en SHAMANISTISK TROMMEREJSE

Månedens inspirationsvideo

Kodeord: FEMININE

Månedens øvelse – HONORING THE FEMININE

Her følger 4 veje ind i at møde dig selv med feminin selvkærlighed og livskraft

  1. Mød dit indre barn, Ungpigen
    Husker du at ære dit indre barn og din indre nysgerrighed?
    Der ligger en legende, nysgerrig feminin energi i dig, og venter på at du udforsker gennem leg og nysgerrighed med alt omkring dig.
    Overvej, hvordan du kan støtte hende nu?
  2. Mød din indre Ungkvinde
    Din indre ungkvinde er vild, forførende, måske lidt lunefuld og fuld af følelser.
    Slip hende fri, især af selvkritik.
    Nyd hende og lad hende komme frem med både indadvendthed, følsomhed, vildskab og temperament.
    Overvej, hvordan du kan støtte hende nu?
  3. Mød den Modne kvinde
    Den modne kvinde i dig, står stærkt og tydeligt i sin grounding og også i sit mod og styrke.
    Hun siger sin mening, og står ved sig selv, både i udstråling og fremtoning, men også mentalt og kraftfuldt.
    Overvej, hvordan du kan møde hende nu?
  4. Mød Viskvinden
    Din indre viskvinde er den del af dig, som konstant er udviklet gennem dine erfaringer i livet.
    Hun er også fyldt med tillid, klarhed, klarsyn, og dyb universel visdom.
    Hun kan trække på sine højere hjælpere, og har forbindelse med de usynlige hjælpere og energier fra andre dimensioner.
    Overvej, hvordan du kan møde hende nu?I denne øvelse bliver du spurgt til, hvordan du både kan støtte dine indre feminine energier, men også hvordan du kan møde dem. Jeg kalder dig jo som altid ind gennem vores Sisterhood Circler, fysisk og online, men lad os også hjælpe hinanden i gruppen…

Månedens guidede meditationer

 

 

Jeg glæder mig til at møde dig på Facebook, og ellers hører du fra mig i næste måned i vores indledende månedsmail.

Du fortjener det bedste!

Kærligst & Namasté

 Sussanne

 

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Back To Top