fbpx Skip to content

DER ER NOGET GALT,

– og vi har brug for dig!

 

Kæreste du`


I dette lille blogindlæg vil jeg inspirere dig til at se klart med hjertet, se fremad, se indad og lyse op…
I sidste uge var jeg nemlig taler til et særligt arrangement for Landsforeneingen for spiseforstyrrelse og selvskade. `Og jeg er altid glad for at kunne støtte op om vigtige budskaber – til arrangementer, charity, – men også lige her, sammen med dig, for der er noget galt…

Alt for mange er ved at visne i troen på menneskeheden, opgive håbet, – og troen på sin nærmeste.

Jeg kan godt forstå det, for det kan være svært at se, hvem der skal hjælpe os.
Hvad skal vi gøre med Corona, hvor vi bliver splittede i synspunkter, hvad med Moder jord, klima, naturkatastrofer og Afghanistan.

Shit, – ja, jeg kan godt forstå, at man bliver en anelse frustreret, eller direkte deprimeret, – og desværre, så oplever jeg, at en del skønne forebilleder for fred, håb, medmenneskelighed lader sig rulle ind i fordømmelse, og glemmer noget af det vigtigste, som vi er her for at lære og huske på.
Nemlig at sprede håb, igennem en positiv forståelse af forskelligheder, heale og praktisere næstekærlig væren.

 

Frygt æder sjælen op

Dette er en bogtitel, men det er ikke sandt, og kan aldrig være sandt, (i min model af verden.)
For din sjæl er udødelig, og den kender din vej og kan lyse op for dit håb. Og lyset oplyser altid det, som vi peger det hen imod.
Nøjagtigt som en lommelygte.
Hvis det er mørkt, og du ikke kan se noget som helst foran dig, så er det kun det, som du lige lyser på, som er dit fokus.
Men er det helheden?

Selvfølgelig ikke, og der er så meget smukt at lyse på, – i denne tid en helt parade af PRIDE af regnbuer, mangfoldighed, accept og kærlighed.

Men ja, tiden er ret cracy, for den nærmest provokerer os til at vågne og vælge, hvad vi vil lyse på.
Så hvad vil du lyse på?

Hvad er dine værdier, hvad vil DU lyse på ?

 

Vi frygter oftest det, som er fremmed for os, – som vi ikke kender…

Men der er en anden mulighed.
Eller faktisk flere.
Men lige i dette indlæg, vil jeg invitere dig til at lære det fremmede at kende – igennem at kende dig selv bedre, så lad mig lige vende tilbage til min indledning…

I min tale forleden talte jeg om den eksterne dommer og den interne ven i hjertet.
Den eksterne dommer, – er samfundets stemme, måske dine forældres dømmende stemmer fra barndommen, reklamebranchens stemmer, måske dine fb- venners…  De er alle en del af én stor ekstern dommer, som er lumsk.
Den eksterne dommer er ikke stabil, den er flygtig, og kan måske endda købes for penge og magt.
Hvis du forsøger at please den, vil du være dømt til at mislykkes, for den kan kun pleases kortsigtet.
Gir det mening?
(Tænk blot på Guruer, politikere osv. som har brændende visionærer synspunkter, indtil de pludselig “ser lyset” i en anden retning…

 

De 7 Livsspejle - kaerlighed og taknemmelighedDen gode nyhed er …

Der altid er kontraster, og hvor der er en ekstern flygtig dommer, er der også en intern stabil dommer, – din bedste hjerteven i hjertekammeret, – som kender dig bedre end nogen anden, som kender din sjæls ønsker for dig,-  og som kan mærkes, når noget er rigtigt eller forkert for dig.
Så søg den, lad den oplyse dig, – og lyse på ALT det kærlige og unikke i dig.

For du er her af en årsag, og jeg tror, at årsagen er, at udvikle dig og være en del af livets større evolution.
Og du er stabil i hjertet. Også når du skifter mening, bliver usikker, mistroisk, og alt det andet.
Hjertet banker for dig, i nuet og i hvert eneste slag, mens du lever.
Så hils følelserne velkommen, og udforsk den sandhed, som er i dig.

Hvad fortæller dine følelser fra hjertet – Hvad er DIN sandhed?

 

Vi skal lære noget!

Så hvad handler sandheden om, hvad ligger der i dine værdier, hvad tror du på i hjertet, hvordan vokser vi som mennesker, hvad er dit kald og hvad kan du gøre?

Tror du (i dit hjerte) på, at en baby – et menneskebarn vitterligt er født ind i denne verden med et ondt formål?
Tror du (i dit hjerte) virkelig, at mennesker i deres hjerter er onde, og at verden er et ondt sted?
Har du (i dit hjerte) lyst til at give den visdom videre, – til børn og kommende generationer?

Åhhh, det gør mig så trist bare at skrive det, – for jeg er lysarbejder i hjertet, og jeg tror på mennesker, jeg tror på det gode, jeg tror på at Moder jord kan heale, og jeg tror på, at vi er rigtig mange, som ikke ønsker at være splittede, men forenet i kærlig bevidsthed,  – og ja, vi skal lære noget vigtigt…

Det vigtigste, som vi skal lære, handler måske først og fremmest om os selv.
For først der, i vores rene hjerter, ser verden renere ud. `Og jeg er total opmærksom på al den sårethed og vrede som skal heales i os.
Det er vores udviklingspotentiale i aller vildeste vildeste form.

 

Så hvad kan du gøre?

Lige nu kan du begynde at mærke, om nogle af disse ord betyder noget for dig?
Og du kan lige nu arbejde på, at bringe dine kærligste tanker frem, og langsomt åbne op for håbet – og mere og mere med kærlighed, lys og tillid, – for jeg tror jo, at det er derfor, at du læser med nu. Du vil hellere blomstre, end at visne.

Det behøver ikke at være revolutionært på én gang, men virker måske bedst, hvis vi er flere, som gør det i de små hverdagssituationer.
Så mærk ind i, hvordan du kan tale mere fred og forståelse for andre, – og hvordan du kan lære dine nære, kære og børn om andres positive intentioner, forskellighed og ligheder.

Vi har brug for healende energier, så tal og praktiser venlighed. Skab ro og forsøg altid at forbinde ord og følelser med kærlige intentioner og forståelse.

Du kan også meditere på fred, og sende velsignelser ud. Du må også rigtig gerne oplyse om dine tanker og følelser, men gør det med fred og forståelse.

Der er rigtig meget tung energi, som skal forløses, så forsøg at rense med positive fredstanker, handlinger og energi.

Gå ikke ind i vrede og aggresivitet, men forstå den som en sårethed, der dækker over sorg og uretfærdighed. Denne heales også kun gennem accept af følelserne.

Og størst af alt udvis håb og tillid.

For selvom, at det sommetider virker som om, at der er politikere og en hel verden, der svigter, lukker øjnene, lyser på det forkerte, – eller bukker under for magtstrukturer, så er der et bankende hjerte lige der hos dig, lige i dit lys, og du stråler så smukt – hvis du vil.

Så JA, måske er der noget galt, – eller også er det netop nu, at vores store medmenneskelige gennembrud og oplysning finder sted.

Tak for DIG.

Vil du mærke dit hjertes sprog, og lytte ind, så kan du kigge med på min meditation lige her.

Læs også:

HÅBET – vær lysarbejder NU! 
ER DU LYSARBEJDER

Eller bliv professionel terapeutisk lysarbejder, som MIRROR FACILITATOR  

Vær lysarbejder for en smuk fremtid – Vær lysarbejder – Spred håb!


Jeg glæder mig til at høre fra dig …
Kærligst & Namasté

 Sussanne

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top