DAGBOG FRA LIFE MASTERY

Oplevelser & Refleksioner fra Modul 1 – Dag 1

Dagbog fra Life Mastery

Inden jeg skulle starte på Sussanne Wexø`s Life Mastery uddannelse, var jeg lidt skeptisk.
Jeg havde pænt mange fordomme om selvudvikling og så mig selv som den største kliche.
En 40 årig kvinde, der efter stress og en kronisk sygdom, skulle finde mig selv.
Omvendt havde jeg på min børne mindfulness uddannelse hos Sussanne, oplevet et så lækkert og anerkendende miljø, at der var noget i mig der blev ved, at vende tilbage til tanken om Life Mastery.

Sussanne er den varmeste og mest rummelige underviser jeg nogensinde har mødt, og mindfulness kurserne var så fede, at jeg havde det, som om jeg skulle i kurbad eller på spaophold, hver gang jeg skulle derind.
Så jeg vidste også, at hvis nogen skulle skulle tage mig med på sådan en rejse var det Sussanne Wexø.

Min første dag

Den første dag var jeg vildt spændt og lidt nervøs.
Jeg havde, sådan lidt i sidste øjeblik, fået læst og lavet de tekster og opgaver der hørte med til det første modul.
Det var nogle totalt fede opgaver, der langsomt fik mig tættere på mig selv.
Jeg havde bidt meget mærke i det med at være ikke dømmende, også overfor mig selv.
Nu skulle jeg så møde 10 nye kvinder, ikke dømmende.
Det tænkte jeg over inden jeg kom. Jeg har nok altid lige dømt andre, når jeg mødte dem første gang. Lagt mærke til om de havde kiksede sko eller hvilken type de var.

Da jeg kom ind i Shanti Room den morgen, mærkede jeg at det slet ikke var nødvendigt at dømme for stemningen var så fuld af kærlighed, anerkendelse, glæde og varme, at det slet ikke var nødvendigt at beskytte mig selv på den måde.
Det var ret vildt!
Dagen var en fantastisk blanding af kropslighed, samtaler og individuelle opgaver.
Sussannes oplæg var livgvende, kærlige og anerkendende. På magisk vis spreder hun den vildeste stemning af total accept og for mig gjorde det, at jeg ikke behøvede at være på vagt og skeptisk.

I en anden sammenhæng kunne jeg hurtigt have distanceret mig og taget afstand. Fået grineflip over kropsligheden og været fordømmende overfor en samling kvinder der skal realisere sig selv.
Jeg har jo altid tænkt, at sådan noget selvudvikling var totalt navlebeskuende og selvhøjtideligt. Men denne dag var nærmest det modsatte, den var uhøjtidelig, åben, kærlig og varm.

I løbet af dagen rykkede jeg endnu tættere på mig selv, med den fineste venlighed og accept.
Accept af det liv jeg har levet, de gode intentioner i alt, hvad jeg har gjort, alt det mit liv har givet mig og også en accept af, at være helt o.k lige nu.
Som afslutning fik vi opgaven, at gå ud i verden og tænke “alle elsker mig”, og jeg tænkte ikke, at det ville blive svært, men det blev det.

Jeg stod i porten på vej ud og tænkte “Alle elsker mig” og havde det for fedt indeni, men da jeg så kom ud på gaden og der kom en mand gående, gik jeg totalt i panik. Jeg tænkte fuck, han skal bare ikke lægge mærke til mig, det orker jeg bare ikke. Jeg skyndte at kigge ned i jorden og “gjorde mig usynlig” resten af turen hjem.
Det satte mange tanker igang hos mig, og jeg arbejder stadig med at føle mig berettiget til opmærksomhed og kærlighed, selvom der skete så meget positivt i de følgende dage.

Da jeg kom hjem var jeg fyldt med kærlighed og overskud til min familie.
Jeg havde en lang samtale med min ældste søn, der føler sig meget svigtet af sin far og i den samtale kunne jeg pludselig mærke og formidle til min søn, at hans far elsker ham sindsygt højt og at han bare har svært ved at give udtryk for det…

Oplevelser & Refleksioner fra Modul 1 – Dag 2

Dagbog fra Life Mastery – fortsættelsen …

På andendagen glædede jeg mig så meget til at skulle afsted.
I løbet af dagen opdagede jeg ting omkring blokeringer og modstand i mig.
Jeg tænkte over modstanden mod det kropslige og forbandt det med frygt for at være sårbar.
Engang blev min søster og jeg nærmest smidt ud fra en yogatime, fordi vi grinede så meget. Vores forældre kunne være ret hippieagtige og vi tog altid dyb afstand og var flade af grin, når de talte om “deres indre barn” etc. Men på anden dagen, på Lifemastery, kunne jeg mærke, at jeg begyndte at åbne op for at rumme min egen sårbarhed og min modstand blev mindre.

I løbet af dagen blev jeg mere opmærksom på  det feminine i mig. Det er helt nyt for mig, der altid har dyrket det ufeminine og drengede. Stemningen på holdet var stadig nærmest magisk. Af en eller anden grund, føltes det som om rummet var fyldt med kærlighed og anerkendelse. Selvom jeg kun havde kendt de andre deltagere i en dag, føltes det som jeg kunne være 100 procent mig selv, og at det oven i købet var helt ok at være lige præcis som jeg er. Der var ingen domme eller forudintagethed og stemningen bar præg af, at alle gerne ville løfte hinanden op.

På et tidspunkt skulle vi lave en øvelse hvor vi skulle ryste vores krop og give os hen til kroppen og bevægelserne. Allerede i introduktionen til øvelsen, var jeg i rød zone. De andre deltagere grinede sammen med mig og vidste godt, at jeg synes øvelsen var lige i overkanten og det var helt okay.
Undervejs i øvelsen tager Sussanne på varmeste vis hånd om usikkerhed og griner og rummer modstanden i mig. Jeg kan ikke forestille mig, at noget andet menneske kunne have fået mig igennem sådan en øvelse.
Efterfølgende syntes jeg faktisk at øvelsen var vildt fed.

Resten af dagen gik med de fedeste oplæg og øvelser. Vi lavede blandt andet en meditation, hvor vi  lå i fosterstilling og var et lille frø der gjorde os klar til at spire. Det var så dejligt at ligge der og gøre sig klar til at vokse.
Jeg fik det skønneste billede af mit liv, jeg stod og var et træ, og der var så meget liv omkring mig cirkusparader, kærestepar, sjov og leg. Nova gyngede i træet, Anton stod på en tyk gren og kiggede ud over verden, det var en overfed visualisering, som gjorde mig så stolt og glad for mit liv.

Da jeg kom hjem var jeg totalt smadret.
Jeg var helt fyldt af ny viden og erkendelser og jeg ikke orkede noget, alligevel havde jeg så meget kærlighed og varme at give til min familie, det var så fedt.

Oplevelser & Refleksioner fra Modul 1 – Dag 3

Dagbog fra Life Mastery – fortsættelsen …

Allerede på dag tre, følte jeg mig mere modig og hjemme i mig selv.
Jeg glædede mig vildt til at skulle afsted.
Det var virkelig som at skulle på spaophold, ren luksus og selvforkælelse. Jeg åbnede mere og mere op for det kropslige og feminine i mig i løbet af dagen. De øvelser vi lavede var meget kraftfulde og gav rum for refleksioner og tanker om mit liv, som jeg ikke tidligere har gjort mig.

Det blev tydeligt for mig, at det jeg skal i mit liv, er noget med at løfte andre op, men også løfte mig selv og omgive mig med liv, og med mennesker der styrker mig.
Det var virkelig en fed dag, hvor mange ting og tanker faldt på plads for mig. Især det med det feminine, fyldte meget. Så meget at da jeg skulle hjem, gik jeg lige forbi min yndlings butik og købte den fineste jakke.
Da min datter Nova så den, sagde hun meget kærligt:
“Hmm mor, måske du skal vente lidt med at pille mærkerne af, til du er helt sikker på at du kan lide den, for det er slet ikke sådan noget du plejer at gå med”.
Men jeg pillede alligevel mærkerne af, og er blevet vildt glad for den.

Jeg kom også i tanke om, at min mor, da hun var i live, gik med en halskæde med et kvindetegn og jeg tænkte, at hvis jeg skulle gå så langt som til at begynde at gå med smykker, skulle det være den halskæde. Desværre er det ikke lykkedes mig at finde den i hendes gemmer, men jeg har fundet en magen til i Den blå avis, som jeg har budt på, så mon ikke at min vej til at gå med smykker har åbnet sig ;-)

De øvelser og refleksioner der blev sat i gang på de tre første “live” dage, har virkelig haft kæmpe betydning for mig. Der er blevet sat gang i de fineste og kærligste vibrationer, og jeg synes jeg er meget mere nærværende og rummelig overfor mig selv og selvfølgelig også mine omgivelser.
Jeg læser de skrifter, der løbende kommer fra Sussanne og lytter til hendes skønne, kærlige og udviklende visualiseringer og meditationer med stor opmærksomhed og glæde. `Og jeg kan næsten ikke vente til de næste live moduler.

Jeg har flere gange tænkt, at hvis jeg vandt i Lotto, ville jeg give alle mine bedste veninder en Life Mastery uddannelese, for den er virkelig guld værd for mig, allerede.

Oplevelser & Refleksioner fra Modul 2 

Dagbog fra Life Mastery – Modul 2 

“Fuck det, i dag har jeg chantet!”

Da jeg skulle afsted til første dag på modul 2 glædede jeg mig helt vildt.
Det føltes så luksus agtigt at skulle afsted igen og så fint at se de andre på holdet.
Selvom jeg for det meste er pænt tilbageholdende i nye relationer, følte jeg en helt særlig connection til de andre på holdet.
Sussanne og rummet omkring hende emmede af overskud og balance, så hele kroppen faldt til ro, da jeg kom ind.

Jeg havde op til modul 2 været lidt trist og modløs, især i forhold til min arbejdssituation, så jeg var lidt  tung i betrækket da jeg ankom.
Vi lavede kropslige øvelser, meditationer, samtaler og Sussanne lavede de mest inspirerende oplæg.
Det løftede helt klart min energi.
Det var lidt som at tage en form for energi elevator, hvor jeg startede nede på anden sal og så uden at opdage det, kørte længere og længere op. Ret vildt faktisk.

Jeg kunne mærke at jeg i løbet af dagen blev mere og mere funderet i mig selv, og troen på mig selv omkring arbejdsliv og kreativitet vendte tilbage.
Pludselig blev det tydeligt for mig, at det også er vigtigt for mig at skrive videre på min børnebog og bruge den form for kreativitet. Det havde jeg ikke set komme.

Vi startede på arbejdet omkring spejlarbejde, skygger og skyggesider. Det er var noget jeg virkelig var blevet fascineret af, i de skrifter vi havde modtaget inden live modulet.
Vildt at se på mine egne aversioner og fordomme, både i forhold til mig selv og andre.
Mig som er så rummelig, har jeg virkelig fordomme? – og er der egenskaber jeg ikke kan holde ud?
Ohh yes!!
Virkelig fedt at arbejde med spejlene, altså seriøst mindblowing, det glæder jeg mig til meget mere af.

Dagen bød også på kropslige øvelser, noget jeg stadig har en kæmpe blokering på, – og da vi så skulle sidde i en rundkreds og chante, var jeg mildt sagt i rød zone.
På kanten mellem totalt grineflip og lyst til at flygte.
Jeg tænkte “shit mand, det her må mine venner ikke vide jeg har deltaget i”, men som med så meget andet, var det simpelthen så fint, da jeg gav lidt slip.
Jeg bidrog nok kun med en svag brummen, men for mig var det kæmpe stort og smukt.

På vej hjem, da jeg gik på hovedbanegården, tænkte jeg “måske jeg skulle prøve det der med at se folk i øjne og sende lidt kærlighed ud i verden og måske også modtage lidt”.
Sidst jeg prøvede, var jeg jo gået totalt i panik og havde øjeblikkeligt undgået al øjenkontakt med andre, men nu var jeg klar. Men i disse tider kan det være noget af en udfordring, at skabe kontakt til mennesker, når langt de fleste går og kigger i en mobiltelefon. Det lykkedes et par gange, men ikke den store succes.

Jeg satte mig ind i toget, lænede mig tilbage lukkede øjnene og tænkte “ fuck det, i dag har jeg chantet”.
Indeni var jeg varm og blød og meget træt og alligevel var min energielevator kommet ret højt op.