ABORT ER STADIG FYLDT MED SKYLD & SKAM!

Kære skønne venner og medsøstre’

Jeg ligger her efter en medicinsk abort, som ikke virkede, herefter en kirugisk, – som så har vist sig at medføre uheldige komplikationer, fordi mit arvæv har sat sig fast i mit gamle kejsersnitarvæv!
Jeg er nu endelig sendt hjem efter en omgang cellegift, og herfra må jeg jo blot have tillid til at alt løser sig …

Dette er nu “blot” sygdomhistorien, og i virkeligheden ikke så interessant, som vores tabu omkring abort.

Så hvordan har du det med abort? – helt ærligt?
De spontane aborter er jo fuldstændig uforskyldte, så fred være med dem.

Læs evt. mit sidste indlæg om forståelsen bag for jeg er jo blevet lidt af en ekspert …

 

De valgte aborter oplever jeg dog stadig som et stort tabu!

‘Og det overrasker mig!

Det er for det første ofte et sindssygt svært valg, – og når man så googler emnet, bliver man mødt med titler som fosterdrab osv. – som bringer skam og skyld ind i vores følelsesregister i en grad, der ikke gør det lettere at heale smerten, valget, skammen og den fysiske og mentale coping …

Man kan opleve at føle sig, som den mest uansvarlige – løs på tråden – uden styr på sit liv – kvinde osv.
Hvilket jo i langt langt de fleste tilfælde er fuldstændig ukorrekt.
En valgt abort er ofte det modsatte – et svært og dybt ansvarligt valg!!!

‘Men hvordan kunne du lade det ske?
Ved du ikke hvordan du beskytter dig?
(Selvfølgelig gør vi det, vi er jo oplyste kvinder)

 

Dette er den sande oplysning søstre!

Den stærkeste lektie bag aborten, – er måske lige præcis den vigtige åbning til selvrefleksion i enhver kvindes liv.
Hvad betyder mit frie valg?
Hvordan er jeg medskaber af mit eget liv og fremtid?
Hvordan coper (håndterer) jeg med mine valg?

Så kære kvinder – stå frem – og lad os især støtte hinanden igennem kærlighed, åbenhed og bevidst IKKE-DØMMEN.
For hvem kan vælge at være dommer her?
Hvem kender den virkelige sandhed bag?

Abort er ikke let, hverken de spontane og ej heller de valgte,
som kan være mindst ligeså følelsesmæssige …
‘Og som alt andet i livet vil åbenhed omkring dette hjælpe os videre, sammen! 

Jeg oplever stadig tabuet, og troede egentlig ikke, at jeg selv oplevede det såden. Men det gør jeg!

I går lå jeg på stue med en hulkende kvinde, og jeg lå i lang lang tid før jeg brød stilheden med et:
“Er du ked af det, fordi du har aborteret, og skal vi snakke lidt? ”
‘Og det gjorde vi.
Jeg snakkede og fortalte om mine erfaringer, om healing og min tro på en større spirituel orden, og hun lyttede stille og kom til dyb ro …

Vi blev afbrudt da hun blev udskrevet, – og her lå jeg så og tænkte:
“Gad vide, hvad hun tænkte om mig?”

Men jeg er glad for at jeg brød tavsheden, og åbnede mit hjerte, – lige her hvor vi “søstre” måske kunne hjælpe hinanden allermest.
‘Og hvis du eller en du kender har brug for lidt trøst eller hvile i beslutningen, så læs endelig min seneste blog.
Flere har skrevet til mig personligt, og kun ‘en i selve tråden … dette fortæller mig at tabuet lever!
Ikke kun i USA – overalt! Lige her på akut gynækologisk afsnit i frigjorte oplyste Danmark …

Kærligst & Namasté

 Sussanne