ABORT – EN KVINDES VALG!
En dyb og personlig hilsen til mine medsøstre …
Åh, altså – hvor jeg ryster, – jeg har det fysisk dårligt, – men jeg ved, at jeg healer lige nu! Jeg har fået foretaget en medicinsk abort i torsdags, og har været fysisk dårlig siden …
Men det er ok, – selvfølgelig skal en abort kunne mærkes.
Jeg dog helt i fred med min beslutning – med mit valg!
Alt for mange aborter ender med en dårlig samvittighed, med domme og fortvivlelse, og derfor ønsker jeg at dele mine tanker med jer søstre!
Jeg har været gravid 7 gange i mit liv. (Så vidt jeg ved)
Den første gang med min datter, hvor jeg havde en skøn graviditet, men en hård fødsel der endte med en fuldkommen sprængning.
Jeg kunne ikke sidde ned i flere uger efter, og måtte/kunne ikke føde “naturligt” igen.
Efter min skønne datters fødsel havde jeg 3 spontane aborter, hvoraf den sidste var i uge 12 og slog mig mentalt ud af balance.
Jeg ønskede jo så brændende et barn mere.
Ved hjælp af overvågning og ekstra hjælp fik jeg min skønne Bastian ved kejsersnit.
Heller ikke denne fødsel var let, og min lille familie var ved at miste mig undervejs.
Jeg var længe om at hele, og hele oplevelsen var hård for os alle sammen.
Alt endte dog lykkeligt, og de tre spontane aborter ligger nu som en fredsfyldt dis, hvor jeg mærker og oplever det som om, at det var Bastian, der havde været på besøg, men hvor vi som familie simpelthen ikke var klar…
Hvis det ikke var ham, så er jeg sikker på, at vi har nogle særlige engle med os i vores lille familie.
Her i november måned begyndte jeg at bløde uafbrudt, og efter undersøgelser fandt lægerne frem til, at det endnu engang havde været en spontan abort, – dog uden at jeg overhovedet var klar over det!
Godt så …
Mens jeg grublede over min mission med alle de spontane aborter, blev jeg gravid igen.
Det skal nævnes, at jeg har droppet spiralen i år, for at finde hjem i en helt naturlig rytme.
(Denne rytme var så ikke blevet helt så rytmisk endnu …)
Jeg vidste og mærkede det med det samme denne gang, – og til forskel fra alle de andre gange, fik jeg nu valget!!!
`Det valg ønskede jeg ikke …
Òg jeg kunne ej heller forstå meningen med det – i første omgang.
Men så gik jeg i process.
Jeg mediterede, læste, lyttede, mærkede, spurgte ind i mig selv, undersøgte meningen osv osv.
‘Og jeg fandt meningen …
Ved enhver graviditet vil kvinden vende ind i sig selv, og rent faktisk nå endnu et skridt i sin personlige forståelse og udvikling!
Vise kvinder beretter ovenikøbet om, at kvinders graviditeter er spirituelle åbninger.
Visse sjæle ønsker ikke at blive født, men ønsker en reinkarnerende renselse, som netop foregår når kvinden aborterer – spontant eller planlagt.
Dette er i virkeligheden en del af en forudbestemt karma, som sjælene har aftalt indbyrdes …
Jeg synes, at det er meget smukt, – og healende
Mere jordnært og personligt, så oplever jeg, at jeg har fået et valg denne gang, – og valget skulle være mit.
De andre gange var det ikke mit valg, men denne gang skulle det være.
Så hvordan kunne jeg træffe et selvkærligt valg?
Jo´jeg skulle først slippe fri af alle dommene, og forbinde mig med den indre viden jeg har i mit indre.
Jeg ved at det guddommelige ikke dømmer, og jeg ved, at vi er medskabere af alt det, som sker omkring os.
Jeg er endda også overbevist om, at jeg har ønsket dette valg, og denne mission, – måske ikke bevidst i dette liv, men som en del af min Karma og Dharma.
Derfor kunne valget blive fredsfyldt og let.
Jeg skulle blot mærke godt efter – uden frygt og med min ærlige intention.
Wauw – jeg vælger mig, og jeg vælger ikke fra – men til!
Jeg vælger det smukke liv, som jeg lever nu.
Det er der endelig er blevet så harmonisk, så klart – og som jeg ønsker det!
Jeg vælger, at prioritere de to børn, som jeg har nu, som har brug for mig 100 % nu.
Jeg vælger, at jeg ikke ønsker at udsætte min familie for det pres, som en graviditet og en baby vil være i vores liv.
Jeg vælger, at jeg ikke vil udsætte mine følelser for den frygt, som jeg tidligere har følt.
Jeg vælger, at jeg ikke vil udsætte min krop for de risici, som vil følge med en graviditet og fødsel.
Jeg vælger, at tænke 100% positivt og kærligt om mig selv og dette valg.
Jeg vælger, at være skabende og nyde min kvindekraft.
Jeg vælger, at stole på, at ALT kommer i perfekt tid, sted og sammenhæng – med dybeste mening!
‘Og jeg vælger at dele dette, så alle de kvinder, der vil komme til at stå i dette valg, vil vælge med fred, – i forhold til alle beslutninger!
Abort skal ikke være fyldt med tabu og frygt
Vi skal stoppe alle de domme der findes. Både dem vi fylder os selv med, – og også dem vi fylder hinanden med.
Når først vi kan slippe dommene, så vil vi kunne blive frie.
Så vil vi kunne opleve at være i ét med vores krop, sind og sjæl.
Så vil vi være kraftfulde og kunne stråle med vores lys.
Så vil vi være i harmoni og balance.
Så go’ shine kære søster.
Oplev hvad der er sandt for dig, og skab din historie i hver eneste øjeblik.
Tak fordi du læste med, og har du en søster, en veninde, en kvinde der står i samme situation, så slip dommene, og hjælp hende til at være fri …
Henvis gerne til denne blog, og læs eventuelt videre på disse to smukke smukke links:
Spiritual-meaning-of-miscarriage-abortion-early-term-pregnancies
How-to-connect-with-baby-spirits-early-pregnancy-and-infant-loss
Ps. Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg naturligvis vil råde alle til, at mærke godt og sandt efter i dem selv, og følge de anvisninger, som lægen og sundhedsstyrelsen giver.
Kærligst & Namasté
Sussanne
Kære Susanne
Tusinde tak for dette blog indlæg. <3
Det ramte mig meget dybt og jeg vil bruge det til heale de sår jeg har i mig, efter at have valgt at få abort. Kh Gry
Kære Gry
Det er så dejligt at høre, da jeg fornemmer at der stadig er et stort tabu omkring dette…❤
Kære Susanne.
Jeg vil sige dig stort tak for dette skriv. Jeg kan virkelig relatere til mange af dine tanker og overvejelser. Jeg finder stor trøst og støtte i dette skriv, så af hjertet tak for det! Abort er nemlig ikke et let valg – selvom det er at vælge sig selv. Jeg er i skrivende stund i gang med en medicinsk abort, som har været mit livs sværeste beslutning, men ikke detsto mindre også den helt rigtige. Dit skriv hjalp det sidste mod på vej, da jeg atter og atter tvivlede på min beslutning og tankerne: “jeg burde da også bare” var ved at få overtaget endnu en gang. Dit skriv mindede mig kærligt om mig selv, mit inderste og hvorfor jeg havde besluttet abort. Så tak for det! Det er et vigtigt emne at bringe frem i lyset og vi kvinder bør dele langt flere af livets svære og tabubelagte spørgsmål, som du nu har gjort.
Kære, kære Sussanne
Af hjertet tak for dit indlæg, som jeg har læst med både øjne og hjerte. Jeg er en kvinde oppe i årene, og med en valgt abort for mange år siden. Ja, jeg har også følt skyld, men besluttede dengang, at det var det bedste valg for både mig og familien. Så jeg fortryder ikke mit valg, men omvendt tænker jeg stadig på det ufødte barn. Derfor blev jeg så glad, da jeg læste, at det kunne være en sjæl, der ville noget andet end at komme til et liv i vores familie her på jorden.
Så tusind tak for dit indlæg.
Kære Susanne
Jeg har netop læst dit skriv om abort. Jeg har netop i går født en lille søn i uge 16+6. Det har for mig været det mest umenneskelig valg jeg nogensinde har skulle træffe. Alle tanker, drømme, fremtidsplaner og håb blev slået i stykker på et splitsekund. Efter to spontane aborter var glæden stor til nakkefoldsscanning hvor en lille livlig baby møffede rundt. Men til kønsscanning fandt sonografen et rygmarvsbrok og en klumpfod, det var selvfølgelig en fredag aften og måtte vente til mandag på en yderligere scanning og biopsi. Biopsien var ok, men skulle til en yderligere scanning i Skejby, og denne scanning viste at lillebror enten ville dø i forbindelse med fødslen eller få et liv der ikke var værdig på nogen måder. Valget om abort var den eneste udvej, men havde det så skidt med den beslutning. Kan slet ikke sætte ord på alle de følelser der for rundt i kroppen. Og da han blev født var hans rygmarvsbrok endnu større end de havde set på scanningen to dage tidligere.
Det du skriver med at barnet ikke ønsker at blive født men har et andet formål, det er jeg ikke sikker på jeg forstår og måske gør jeg det alligevel. Kan du prøve at uddybe det?
Tusind tak for at sætte ord på nogle af de tanker/følelser der følger med når man vælger abort.
Kh Anne
Kæreste Anne
Åh, det er jeg ked af søde. Jeg føler virkelig med dig, og håber du finder en dybere mening med det. Jeg tror helt sikkert at det er det, som du skal. Altså stole på den dybere mening, præcis som du skriver – måske forstår du lidt alligevel. Prøv at connecte med den smukke sjæl, som valgte at vende tilbage til lyset? Fortæl ham, at han altid er velkommen tilbage.
Når det er sagt, så er jeg helt sikker på nu… at min meget fysiske søn Bastian har været forbi et par gange, før han valgte at blive. Der er mange muligheder, og meget vi ikke kender til endnu,- eller har glemt.
I mit indlæg henviste jeg til to fine links, som jeg synes du skal dykke dybere ind i. De hjalp mig videre… og jeg ønsker al mulig fred og forløsning for dig…
Kærligst S
* Spiritual-meaning-of-miscarriage-abortion-early-term-pregnancies
* How-to-connect-with-baby-spirits-early-pregnancy-and-infant-loss
Kære Susanne
Der er nu gået lidt over en måned siden jeg sagde farvel til Elias, jeg valgte at få ham velsignet af hospitalspræsten og da jeg havde sagt farvel til Elias bagefter og kom ud til bilen og åbnede døre fløj et lille lysegrøn sommerfugle-agtig insekt ud af bilen (farverne jeg havde valgt til Elias’ tæppe og englesprutte var lysegrøn). Jeg har siden under en meditation fået besøg af en engel der sagde at Elias har det godt, og han har også selv været forbi i en drøm hvor jeg kun så en barnearm og hånd der aede mig på kinden. Min datter Silke sagde straks at det var Elias, selvom armen og hånden var større end hendes egen (hun er 7 år), og at han var vokset i himlen. Hun er en klog lille pige <3
Jeg vil kigge på de to links igen, har vidst været forbi dem, men de kan vidst godt bruge et besøg mere.
Kærlig hilsen Anne