fbpx skip to Main Content

HÅBET

LAD IKKE TOMHEDENS DALE OMSLUTTE DIG
Vær lysarbejder…

Kæreste du`

I dette lille blogindlæg vil jeg inspirere dig til at blive LYSARBEJDER I TOMHEDENS DALE…
Jeg har et dybfølt forhold til sygdomme, og til hospitaler…
Jeg var nemlig alvorligt syg, som barn, – hele to gange, – og kan stadig mærke følelsen af isolation, at bo på enestue, – og smagen af blod, når mine lunger blev tømt gennem dræn osv. 

Så jeg forstår frygt for sygdomme, (især dem der rammer lungerne)
Jeg forstår, hvorfor vi skal passe på hinanden, og jeg forstår, hvordan ens eneste ønske er at blive rask, når man er syg…

Frygten…

Men det værste ved sygdomme er som oftest ikke det man fejler, men frygten omkring en, og den er værst, når den sætter sig i en.
Når man er der, hvor man identificerer sig som syg, og bliver slået ud af mismod.
 – Eller endnu værre, andre folks frygt og mistillid, når man selv forsøger at holde fast i håb og optimisme.
Det er den hårdeste kamp, og det er vigtig at den vindes for at man kan heale.

I min nye børnebog Regnbuedalens hemmelige spejl, ender en flok børn i Tomhedens dale, og sjovt nok, så er det præcis det, som jeg frygter mest…
Tomhedsfølelsen, som langsomt tømmer os for energi, hvor man ikke er vågen, eller ikke rigtig bevidst, men bare døser hen, og bliver ligeglad…
Derfor er det vigtigste for mig, at gøre opmærksom på opbakning, optimisme, kærligt lys, samhørighed og ja, troen på det bedste i mennesker.

Hvis vi mister troen på hinanden, og troen på, at vi vil hinandens bedste, så er det nemt at blive offer for tomhed, som næres igennem frygt og mistillid. 

Den skal vi ikke fodre, for den vokser…

Lyset…

Find i stedet en lys tanke, som kan oplyse dig. En medmenneskelig tanker med tillid.
Hold fast i den, lad den vokse, og lad håbet vokse.
Vi kan aldrig heale noget, som vi ikke kan sende kærlig forståelse til. Så søg forståelsen, den positive intention og glæd dig…

Bliv lysarbejder i dine omgivelser og husk nu, hvad det er, du er skabt af?
Hvad det er, at vi mennesker kan, når vi skaber magi omkring os og tænder lys i mørket…
Tænd dit lys i tomhedens dale i dag.

Verden har brug for dig!

Hvad det er, at vi mennesker kan, når vi skaber magi omkring os og tænder lys i mørket ?

Øvelsen…

Jeg har et tip og en øvelse til dig omkring frygt, som måske kan føre dig til klarhed og visdom.
Det kan være frygten for alt muligt; din fremtid, din sundhed, samfundet osv.

Næste gang du frygter noget, så lad være med at flygte fra frygten.
Gå direkte til den i stedet, og spørg den, hvad den handler om. Hvad er dens budskab til dig.

Når vi gør det, så mister frygten sin magt over dig, og kan i stedet vise dig vej til det, som du virkelig ønsker dig, – og så kan du skifte dit fokus.
Hvis du derimod blot “skjuler” dig for den, så kan den styre dit liv, og det er faktisk synd.

Jeg er tilhænger af, at der er budskaber til os i alt, – små og større budskaber – men aldrig ligegyldige, og det kan rent faktisk blive spændende at gå på opdagelse i.

Lad os lave et lille eksempel. Jeg skrev om sygdom her forleden.
Lad os sige:
“Jeg frygter at blive syg med Corona.”

I stedet for at flygte her, så spørger jeg videre ind…

“Hvorfor frygter jeg det så meget, hvad er det værste der kan ske, og hvad er det jeg er så bange for?”

Måske kommer der et svar, som handler om, at jeg er bange for at smitte mine forældre, eller miste min indkomst, eller i værste tilfælde dø fra mine børn…
Herfra kan jeg så sige:

“
TAK FRYGT. Nu ved jeg, HVAD jeg er bange for, og nu kan jeg handle på det.”

Jeg vil måske være der på en ny måde for mine forældre. Fordi jeg bliver mindet om at jeg elsker dem.
Det samme med mit arbejde. Jeg vil virkelig mærke, hvilken værdi der ligger i arbejdet – og gå efter det, som virkelig betyder noget.

Og til dødsfrygten… Oh yes. Jeg vil leve, nyde øjeblikket, glæde mig og søge at trives hverdagen – med alt hvad jeg kan osv.
Og så vil jeg i øvrigt lige kaste mig over ungerne og mega-kramme dem…

Kan du se det?

Der var jo en masse budskaber i disse frygt-eksempler. Og mulighed for at imødekomme frygten aktivt!
Jeg kalder dette for en positiv frygtkæde – som jeg underviser i på LM – og i øvrigt også på det nye DREAMCATCHER forløb, – for det handler om at leve fuldt ud, – og være medskaber i livet, i stedet for et offer for omstændighederne…

Carpe Diem! – Og bliv en lysarbejder i dine omgivelser… Spred HÅBET, TAK

Ps. Kunne du bruge øvelsen?
Kærligst S

Jeg glæder mig til at høre fra dig …

Kærligst & Namasté

 Sussanne

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top