skip to Main Content

MODERNE CEREMONIER

Ceremonier og ritualer understøtter enhver form for begivenhed, som vi ønsker at gemme i vores hjerter!
Jeg elsker kirkens rum, men i takt med at flere og flere bevæger sig væk fra den traditionelle kristne tro, opstår der ligeledes behov for utraditionelle og langt mere personlige ceremonier.

Jeg tilbyder både tale, sang og ritualer til din personlige ceremoni, og nedenfor kan du finde uddybende information om de forskellige muligheder.

Du er også altid velkommen til at henvende dig til mig, hvis du har et særligt ønske, som du forestiller dig, at jeg kan opfylde.

Jeg vil af hele mit hjerte glæde mig over at gøre din ceremoni til en personlig oplevelse og et helt vidunderligt minde.

 

Tale til vielser, løfter og fornyelser af jeres løfter

Ønsker du at jeg skal tale eller forestå en moderne ceremoni til jeres bryllup eller fornyelse af løfter, så lad os sammen planlægge den smukkeste ceremoni.

Vi mødes til en indledende session, hvor jeg lytter til jeres ønsker og kommer med forslag til fortryllende indputs, der gør dagen helt unik.

Til selve ceremonien indleder jeg ofte med en kærlighedstale, hvorefter I inddrages i forhold til de løfter, som I ønsker at give til hinanden.

Efter jeres smukke løfter og evt. udveksling af ringe/smykker, laver vi et fælles ritual, hvor jeres gæster inddrages. Dette kan være igennem en fællesstund eller meditation, hvor man samlet sender ønsker ud for jeres rejse eller giver jer personlige ord med på vejen.

 

Sang

Jeg er uddannet sangerinde fra Sjællands Kirke musiker skole, og har fungeret som fast kirkesanger i en årrække fra 2001 – 2006. Her har jeg sunget i både kor og fungeret som solist.
Jeg nyder at synge i kirkens rum, men synger meget gerne sange indenfor flere forskellige kategorier, herunder også mere spirituelle sange eller særlig lydhealende kompositioner …

Hvis du ønsker at jeg skal synge til din særlige ceremoni, bryllup, dåb, bisættelse eller noget helt andet, så kontakt mig endelig efter sangvalg.
Oftest spiller organisten i kirken til selve nummeret, men ved særlige lejligheder, som for eksempel en ceremoni udenfor kirkens rum, medbringer jeg gerne en guitarist eller keybordspiller.
Dette planlægger vi sammen, og mulighederne er mange …

Kontakt mig endelig med dine ønsker, og sammen sammensætter vi den smukkeste ceremoni, som du kunne drømme om.

Kærligst & Namasté

 Sussanne

udtalelser

Back To Top