skip to Main Content

MIND & SPIRIT MENTOR UDDANNELSEN

Bliv spirituel mentor – i praksis


Mind & Spirit Mentor Uddannelsen tilbyder dig en personlig og professionel redskabskasse til at arbejde med spiritualitet i en moderne verden.

Vil du være MIND & SPIRIT MENTOR og vil du mestre din indre visdom, lade den stråle – og give den videre til andre?

Glæd dig til en særlig uddannelse, hvor vi vil åbne op for en helt unik spirituel redskabskasse, mærke energier, aflæse kort, øve pendulering, intuition, klarsyn, dyrke Ho’oponopono mm.

Vi inddrager hele paletten fra den ældste til nyeste visdom, og mødes med et åbent sind og anerkendelse af os selv som holistiske og også moderne mennesker, med alt hvad vi har i os.

Ønsker du:

  • at udvikle dig, så du kan fungere som Mind & Spirit Mentor for dig selv og dine klienter?
  • en spirituel redskabskasse med øvelser, teori og praksis?
  • at bygge bro mellem det moderne liv, spirituelle traditioner og kraftfulde metoder fra østens visdom?

Som deltager får du

  • Fokus på dig og din højere essens – din dybde og udstråling
  • Klarhed over dit kald – din Dharma & Karma
  • Udvikling af din spirituelle redskabskasse til din personlige og professionelle praksis
  • Kendskab til teknikker, begreber og konkrete øvelser indenfor Østens visdom, positiv psykologi & moderne spiritualitet
  • En rejse ind i dyb meditation, mantraer (chanting), fremtidskort, pendulering, intuition, klarsyn, engle, energier og meget mere …

Forudsætninger

Uddannelsen er for alle, og du gennemgår en personlig og spirituel udvikling uanset, hvor du befinder dig i forhold til din personlige spiritualitet.

Alle udgangspunkter er værdifulde, og al kommunikation foregår i en åben, hjertelig og respektfuld atmosfære med plads til forskellighed.

Før selve uddannelsen skal du gerne have læst min bog Spirituel Inspirationsom du kan købe eller finde på biblioteket.
Ved at have læst denne bog vil vi møde op på uddannelsen med nogenlunde samme grundfundament, og kan herfra udvikle os frit i et kærligt og ikke-dømmende udviklingsrum.

Uddannelsens indhold

Du vil hver eneste morgen blive mødt med øvelser for krop, sind og ånd.
Herefter vil vi gå i dybden med dagens visdom, som indeholder forskellige temaer og læring.

Dag 1: Træd ind ad den magiske dør
Den første dag vil vi åbne op for spiritualiteten i dig og opleve hvordan livet har guidet os i ikke-tilfældige retninger.
Du vil føres ind i en Dharma-meditation over dit kald og dine længsler med efterfølgende refleksion over din historie med særlige erfaringer, øjeblikke og personer i dit liv.
Yderligere skal vi her lave et kraftfuldt Shamanistisk ritual, hvor vi sætter os selv fri.

Dag 2: Spirituelle redskaber i din personlige & professionelle praksis
På dag 2 vil det især omhandle den praktiske brug af spiritualitet i dit liv.
Du vil blive præsenteret for en bred vifte af spirituelle redskaber, som du vil kunne benytte personligt i dit spirituelle arbejde.
Vi skal blandt andet åbne op for vores clairvoyante evner, og vi skal lære at pendulere, opleve engle, energier og tarotkortenes virkning og budskaber.

Dag 3: Samtaler med den guddommelige energi
Nu er det tid til at bevæge os dybere ind i vores spirituelle essens.
Du vil opnå en større forståelse for Chakra-energiarbejdet og lære at guide og heale igennem dette.
Vi vil opleve samtaler med den guddommelige energi med henblik på at styrke vores dybere forbindelse og forståelse af vores individuelle Dharma og livsvej.

Dag 4: Circle of Life
Circle of Life er overskriften på dag 4, som inviterer til endnu en transformerende dag.
Her får vi personligt kendskab til Universets love som eksempelvis Law of Attraction, Nuets kraft og Kærlighedens kraft.
Du vil blive mere bevidst om dine valg i livet og nyde nuets kraft igennem kærlighed og taknemmelighed.
Vi skal i kontakt med livets cyklus og guides ind i vores indre essens og sjæleliv, herunder vil vi lære at tolke på personlige drømme og drømmesymboler.
Sidst men ikke mindst, så skal vi lære den smukke Hawaiianske Ho’oponopono teknik.

Dag 5: Dig som Mind & Spirit Mentor
På dag 5 afsluttes den intense uge med en opsamlende øvelse med henblik på at udarbejde din sjælsprofil og dit personlige budskab.
Du får mulighed for at træde inde i dit virke som Mind & Spirit Mentor og blive bevidst omkring, hvordan du ønsker at bruge og formidle dine særlige budskaber i arbejdet med dig selv og andre.

Certificering

Efter deltagelse i denne skønne uddannelse vil du kunne nyde en afsluttende certificeringsrunde, hvor du vil modtage dit smukke bevis.
Du vil samtidig kunne glæde dig til dit virke som personlig og professionel Mind & Spirit Mentor.

Jeg håber vi ses …

– og glæder mig utrolig meget til at dele rejsen med dig …
Mind & Spirit Mentor uddannelsen er for alle, men det er ikke alle, der er klar til at tage de smukke redskaber til sig, og oplyse vejen for sig selv og andre.
Siden du har fundet vej hertil, så håber jeg, at kunne byde netop dig velkommen …

Kærligst & Namasté

 Sussanne

Praktisk info

Din rejse starter …

Dato for næste hold

Den 15. – 19. januar 2018

Tidspunkt for undervisningen
Alle dage kl. 10.00 – 15.00

Denne uddannelse bliver kun udbudt en gang om året.
Der vil sommetider være venteliste til holdene.

Undervisningen foregår i skønneste Kompagnistræde 14. C 1208 Kbh. K.

DIN INVESTERING

Din investering i dig selv er kun kr. 6795,-

Kender du til Bruttolønsordningen, – den kan måske lette din investering i dig selv?
Dette skriv henvender sig til dig der er ansat i en virksomhed og kan gøre brug af Bruttolønsordningen
Der er max. 14 pladser i gruppen, så skynd dig at reservere din plads nu.

udtalelser

gæsteblog

Dagbog over Mind & Spirit Mentor

Dagbog over Mind & Spirit Mentor

Vil du vide, hvad du kan forvente på Mind & Spirit Mentor uddannelsen, så læs med på gæstebloggen, som beskriver alle a-ha og ahhhh oplevelserne fra en dyb og personlig vinkel. Skrevet af blogger: Viktoria Handberg
Læs mere

min baggrund

MIN EGEN SPIRITUELLE SIDE

Jeg har skabt denne særlige uddannelse på baggrund af min mangeårige erfaring og spirituelle åbning.

Jeg var ikke særlig gammel, da jeg begyndte at filosofere over livets store spørgsmål.
I skolealderen begyndte jeg at meditere og lave “ud ad kroppen” oplevelser.
Disse oplevelser praktiserede jeg selv, samtidig med at jeg guidede mine omgivelser. Oplevelserne føltes naturlige og genkendelige. På en eller anden måde vidste jeg bare, hvordan jeg skulle nå disse trancelignende tilstande.
Efterhånden nåede jeg et udviklingstrin, hvor jeg vidste, at der var noget, der var en større del af livet og begyndte at læse diverse bøger omkring det spirituelle univers.

Jeg har siden uddannet mig professionelt bl.a. indenfor healing og hypnoterapi, og i dag lever jeg med en åben forståelse og anerkendelse af, at uforklarlige oplevelser bare er en naturlig del af livet.
Jeg har altid haft en interesse for det spirituelle univers, og har i min tid som terapeut og coach, samtidig fungeret som spirituel vejleder.

Back To Top